Nordea fonden, Her bor vi

Sønderhå-Hørsted Kulturcenter får støtte til projektet ”Mere liv i Sønderhå og Hørsted”.

Sønderhå-Hørsted Kulturcenter har fået 337.348 kr. fra Nordea-fonden til projektet ”Mere liv i Sønderhå og Hørsted”, der vil bidrage til at skabe mere aktivitet i lokalområdet.

Med 337.348kr i støtte fra Nordea-fondens ”Her bor vi-pulje” kan Sønderhå –Hørsted Kulturcenter nu igangsætte projektet i samarbejde med de øvrige lokale foreninger og Sønderhå Hørsted Friskole og Fribørnehaven Krudtuglen. Projektet har været på tegnebrættet siden sommeren 2020.

Formand i Sønderhå Hørsted Kulturcenter Anders Christian Sivebæk glæder sig især til at: ”Kulturcentret i endnu højere grad bliver et godt samlingssted for lokalbefolkningen, skolen og børnehaven. Jeg synes især det lyder enormt hyggeligt med huler og shelters til børnenes middagslur. Det er en rigtig flot støtte til begge vores dejlige byer.”

Med projektet håber Sønderhå-Hørsted Kulturcenter at kunne gøre Sønderhå-Hørsted mere attraktiv for børn og børnefamilier og bidrage til det lokale fællesskab.

Formanden Stine Kvejborg for Sønderhå Hørsted Friskole og Fribørnehave, som er en af kulturcentrets samarbejdspartnere, glæder sig især til at: ”skabe nye og mere fleksible rammer for børnehavegruppen og de yngste elever, vores børnehaven kommer virkelig til at nyde godt af projektet, som byder på nye udendørs tiltag der kan bruges til flere forskellige aktiviteter. Som mor og lokal borger glæder jeg mig, over de muligheder projektet vil give børnefamilier, og derigennem forhåbentlig være med til at skabe mere liv i lokalsamfundet”.

 

60 mio. kr. til lokale fællesskaber

Sønderhå-Hørsted Kulturcenter har modtaget 337.348kr. i støtte fra Nordea-fondens ”Her bor vi-pulje” på 60 mio. kr., der uddeles til projekter, som styrker lokale fællesskaber og sammenhængskraften i mindre byer.

”Det syder og bobler ude i de små bysamfund, og med dette økonomiske rygstød får de mange lokale ildsjæle i Sønderhå og Hørsted ekstra mulighed for at sætte deres virketrang i spil til gavn for fællesskabet,” siger direktør Henrik Lehmann Andersen fra Nordea-fonden, der støtter gode liv.

Her bor vi-puljen havde ansøgningsfrist 1. august 2020 og i alt forventes cirka 150 mindre byer med 200-5.000 indbyggere at få støtte fra puljen til aktiviteter og fællesskaber. 

 

 

Kontakt:
Formand: Sønderhå-Hørsted Kulturcenter
Anders Chr. Sivebæk

acs@ddfr.dk

 

Kontaktperson på projektet
Stine Kvejborg
stinekvejborg@gmail.com

27 12 26 86

 

Nordea-fonden:

Kommunikationschef

Tine Wickers

tw@nordeafonden.dk

4070 3784

 

Om Nordea-fonden

• Nordea-fonden har et almennyttigt formål og støtter aktiviteter,

som fremmer gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

• Med Her bor vi-puljen uddeles i 2020 60 mio. kr. til projekter,

som skaber aktivitet og styrker fællesskabet i mindre byer med

200-5.000 indbyggere. Projekterne støttes med mellem 100.000 kr.

og 1.000.000 kr., og foreninger, selvejende institutioner og kommuner

m.fl. kunne søge puljen med ansøgningsfrist 1. august 2020.

• Læs mere på  www.nordeafonden.dk/herborvi

Post Author: Stine