Nyhedsbrev 40 og 41

Nyhedsbrev  

Uge 40 og 41  

  • Efterår og udetøj: se tjekliste  
  • Velkommen til Kim og Pernille  
  • Cykelsponsorløb  
  • Opgaver til arbejdsgrupperne  
  • Lukket i efterårsferien uge 42.  
  • Skolernes Motionsdag fredag den 9/10 fra 8-12  
  • Hvem kan bage boller til os?  
  • Fotografering 2/11 – husk at aflevere seddel senest 27/10  
  • Tilbud om musikundervisning fra “Musik-Jørgen” vedhæftet  
  • Pjece om corona vedhæftet  
  • Rengøring  

Efteråret er begyndt at vise sig, morgenmørke og regnvejr er sikre tegn. Husk at få det rette overtøj  og fodtøj med, så bliver dagen bare lidt bedre…  

Tjeklisten til garderoben lyder som følgende og gælder for alle: overtøj, regntøj, ekstra bukser-trøje strømper, gummistøvler  

I sidste uge bød vi velkommen til Pernille og Kim. Jeres børn har taget godt imod dem – det tegner  godt…Et stort velkommen til dem.  

Pernille læser Bjarnes skema, og Kim vil være både i skole, SFO og børnehave.  

Fredag den 25/9 afholdt vi cykelsponsorløb for skolens elever og børn i børnehaven. Udover at det  var en dejlig dag, gav det også en økonomisk gevinst, der står mål med de tidligere års høstmarked.  Der blev virkeligt ydet en kæmpe indsats – tak for det!  

I efteråret har vi tidligere haft en arbejdsdag for alle forældre og børn. I år gør vi også det  anderledes. I vil blive kontaktet af en “formand” fra den arbejdsgruppe i er tilmeldt. Så aftaler man  tidspunkt m.m. for at kunne løse opgaven. Det kan være alt fra maling, reparationer, græsslåning og  rengøring. Opgaven vil kunne løses over en periode fra uge 42-44.  

Uge 42 er efterårsferien, i denne uge har skole, SFO og børnehaven lukket. Fredagen inden, altså  den 9/10 holder vi skolernes motionsdag. Mødetid for denne dag er 8-12. Vi regner med at gå eller løbeturen for 0.-4.kl. bliver i Stenbjerg. Ældste gruppe cykler til Snedsted og prøver kræfter  med klatring. 

Husk en stor madpakke, drikkedunk og påklædning efter vejret. Til denne dag vil vi gerne bede om  hjælp til bagning af boller til 60 sultne børn…Giv klasselæreren besked!  

Mandag den 2/11 vil der være mulighed for at få taget et foto. Photo Care kommer og vil sørge for  at fotografere jeres børn. Der kommer en seddel i tasken, som I skal udfylde og aflevere senest  tirsdag den 27/10. Det er vigtigt at den komme retur.  

Musik-Jørgen har, på opfordring, sendt et tilbud om musikundervisning i fritiden. Målgruppen er 0.  – 2. kl. , men man kan sagtens deltage og få en god oplevelse, selv om man går i 3.kl, ifølge Jørgen.  

Mange hilsner  

Sønderhå-Hørsted Friskole og Børnehave/Gitte 

Post Author: Stine