Nyhedsbrev fra Krudtuglen – november 2019

Nyhedsbrev fra Krudtuglen – november

Leg og bevægelse
Der er masser af bevægelse og leg i gymnastiksalen hver eftermiddag, hvor børnene leger på kryds og tværs af alder.

Kost i børnehave og SFO

Vi oplever et stort ønske fra jer forældre om sunde måltider i børnehaven. Dette imødekommer vi meget gerne i de daglige måltider i løbet af børnehavedagen; morgenmad, formiddagsfrugt og eftermiddagsmad. Til særlige lejligheder og arrangementer, såsom fødselsdag, halloween o.a. tilbyder vi kage, is eller flødebolle – det vil altid kun være ét stykke pr. barn.

 

Nadia sygemeldt i 4 uger

Vi skal undvære Nadia, da hun skal opereres i starten af november og efterfølgende sygemeldes i 4 uger. Det betyder, at vi igen byder velkommen til Tanja som vikar i børnehaven i november måned. Nadias fravær er planlagt, så børn og forældre mærker mindst muligt til det. Den daglige dialog om aftaler og jeres børns dag fortsætter med personalet i børnehaven. Er der behov for henvendelser ud over dette skal I gå til skoleleder Gitte.

 

Vikinge-uge i uge 46

I uge 46 starter vi med det fælles årstema om vikinger i samme uge som skolens emneuge. Vi vil fortælle, synge og lege om vikinger, vikingeskibe, vikingetogter og vikingeskatte.

Vikinghjelm
Vikinghjelm
Vikingskib
Vikingskib

Juleklip og pyntning af børnehaven i uge 48

Sidste uge af november begynder vi med juleklip- og klister. Vi følger vores juletraditioner, hvor børnene laver deres egen julekugle og pynter børnehavens eget juletræ. I denne uge pynter vi til jul i børnehaven, så vi er klar til december måneds julemagi.

 

Forældresamtaler

De forældre, der endnu ikke har været til en forældresamtale om jeres barns trivsel og udvikling i 2019 vil blive tilbudt en samtale i løbet af november/december. Personalet vil kontakte jer for at lave en aftale herom.

Aktiviteter i november

 Fredag d. 1.11                    Fortælling og sang om Australien

Mandag d. 4.11                  Dans
Tirsdag d. 5.11                    Tur kl. 9-11.30
Onsdag d. 6.11                   Tur kl 9-12.30
Torsdag d. 7.11                   Modellervoks og tegnebord.
                                               Åben børnehave kl. 9.30-12
Fredag d. 8.11                    Historie        

Mandag d. 11.11                Vikinge-uge, fortælling om vikinger
Tirsdag d. 12.11                  Tur til Skyum Østre Strand kl. 9-11.30
Onsdag d. 13.11                 Tur på legepladsen
Torsdag d. 14.11                 Vikinge-aktiviteter            
Fredag d. 15.11                  Vikinge-aktiviteter

Mandag d. 18.11                Dans             
Tirsdag d. 19.11                  Tur kl. 9-11.30
Onsdag d. 20.11                 Tur kl. 9-12.30
Torsdag d. 21.11                 Wellness
Fredag d. 22.11                  Historie

Mandag d. 25.11                Juleklip & klistre
Tirsdag d. 26.11                  Tur kl. 9-11.30
Onsdag d. 27.11                 Tur kl. 9-12.30
Torsdag d. 28.11                 Juleklip & klistre
Fredag d. 29.11                  Juleklip & klistre

Eftermiddagen i SFOén
Eftermiddagsmad i den nye SFO. Børnene har faste pladser ved bordene og efter maden åbnes gymnastiksalen for leg og bevægelse
Ny hængekøje
Den nye hængekøje nydes. Hængekøjen er købt af forældrerådet for penge samlet ind til høstfesten
Sang, rytme og  instrumenter
Sang, rytme og instrumenter som formiddagaktivitet Den der har guldhatten på bestemmer rytmen, og vi andre følger efter

Post Author: Stine