Nyhedsbrev uge 15

Sønderhå Hørsted Friskole og Børnehave
Sønderhå Hørsted Friskole og Børnehave

Nyhedsbrev uge 15


• Skole, SFO og børnehave åbner 20. april
• Nødpasning fra 14. april.
• Ældste gruppe og “Skype”
• Udetøj, skiftetøj og madpakke til hele dagen i nødpasning


Som I alle sikkert ved, står vi overfor en genåbning af udvalgte dele af vores samfund. Det gælder bl.a. vuggestue, børnehave, skoleelever op til 5. klasse samt SFO.


Vi arbejder i disse dage også på, at kunne blive en del af denne genåbning.
Der er nogle forholdsregler og sundhedsmæssige restriktioner, vi skal leve op til. Vi arbejder på at finde nogle gode løsninger, så vi igen kan være sammen. Det bliver ikke det samme som før, men derfor kan det godt blive godt. Vi har også måttet erkende at den omstilling tager tid. Derfor bliver vi ikke klar til at åbne før den 20.april


Vi holder åben for nødpasning fra tirsdag den 14. april. Jer der har brug for det, har vi allerede været i kontakt med, men skulle der være ændringer, så giv os besked.
Tirsdag den 14. april starter vi op med fjernundervisningen igen for alle skolens elever. Vi arbejder på at kunne finde en form, hvor de ældste kan være online samtidig, da deres fjernundervisning jo varer ved indtil 10.maj. Vi vil derfor bede de ældste om at installere “Skype” på deres iPad eller
computer, så de er klar til at bruge det efter påske.


Fra mandag den 20. april åbner vi skole, børnehave og SFO op igen, hvis prognoserne holder. Der vil selvfølgelig være en masse praktiske informationer som vi sender til jer efter påsken.


For de børn der skal i nødpasning vil vi bede jer om at sende madpakker med til hele dagen, der vil altså ikke være frugtordning for børnehavebørnene.


Desuden er det vigtigt med masser af udetøj og skiftetøj, da mest muligt vil foregå udendørs.


Vi ønsker jer en god påske og glæder os til at ser jeres børn igen.
Mange hilsner
Sønderhå-Hørsted Friskole og Børnehave

P.S
Der er lagt ny rengørings seddel op på hjemmesiden

Post Author: Stine