Skolens nyhedsbrev uge 20 og 21

• Arbejdslørdag og -søndag • Hjælp til bålhytten søndag den 19/5 kl.9 • Ny hjemmeside • Lus • Feriekalender • Rengøring- kig gerne på sedler der hænger

Arbejdslørdagen har sat sine tydelige spor på skolen. Det er helt fantastisk hvad vi kan udrette når vi hjælpes ad ! Tak til alle der deltog og brugte en lørdag på at forskønne og forbedre vores skole. Også en tak til “fædregruppen” der den efterfølgende søndag arbejdede på vores nye bålhytte. Arbejdet skrider frem og vi vil glæde os til en kommende indvielse.

Næste etape af bålhytten er på søndag den 19/5 kl. 9. Vi håber der igen er nogle, som vil bruge lidt af søndagen på et godt projekt. Medbring gerne afkortersave med udtræk – hvis man har sådan en. Giv Bjarne Nielsen besked på sms eller ring (40484860), så vil han koordinere arbejdet.

Vores nye hjemmeside er flyvefærdig og resultatet er blevet rigtig godt – synes vi selv i al beskedenhed. Man kan finde den ved at søge eller gå direkte til www.shfriskole.dk Lilja, mor til Dennis i børnehaven, har været os behjælpelige med teknisk assistance og opsætning, det har været en stor hjælp.

Der er konstateret lus i skolen. Det er vigtigt at I tjekker, så vi kan komme det til livs.

Skoleåret er endnu engang fløjet afsted. Tiden indtil sommerferien vil være fyldt med klasseture, konfirmation, helligdage, dyrskuedag, idrætsdag og meget andet. Det er bestemt en dejlig tid på skoleåret, men al den “uro” kan også give forandringer i det daglige skema – blot til info… Vi er selvfølgelig også gået igang med planlægning af næste skoleår. Vi ser frem til at kunne give jer en melding, når vi er kommet i mål.

For en god ordens skyld får I lige en oversigt over feriekalenderen for skolen: 17/5 Fri -Store Bededag 30/5-31/5 Fri -Kristi Himmelfart 5/6 Fri – Grundlovsdag (ældste i Århus) 10/6 Fri- 2. Pinsedag 25/6 Sidste skoledag og sommerferiefest om aftenen.

Det nye skoleår starter 7/8 med et aftenarrangement. Nærmere info følger.

Mange hilser Sønderhå-Hørsted Friskole/Gitte

Post Author: Stine