Skolestart 2020

Kære elever og forældre 

Vi håber I har haft en dejlig sommerferie, hvor der har været tid til at nyde sommeren. Vi er gået i gang med kommende skoleår og glæder os til at se jer til skolestart 

Mandag den 10. august kl. 17 til 19.30 Medbring madkurv, drikkevarer, service og et tæppe til at sidde på 

Vi starter med en fællessang og velkomst i skolegården. Omkring kl. 18.00 spises den medbragte mad, også gerne udendørs hvis vejret tillader. Dernæst går eleverne i klasserne. Forældre er velkomne kort i klasserne, for 0/1 klasse bliver man selvfølgelig efter behov. Mens eleverne er i klassen, vil der være forældremøde med orientering fra bestyrelsen og skolen. Aftenen slutter senest 19.30. Mandag den 10/8 vil der selvfølgelig være mulighed for SFO-pasning i dagtimerne. Tirsdag vil være en helt almindelig skoledag efter skemaet. 

Dette skoleår starter med de samme foranstaltninger i forhold til Covid-19. Det betyder, at vi stadig har fokus på håndhygiejne, rengøring, afstand og smitterisiko. Det er også vigtigt at understrege, at man ved mistanke om smitte eller sygdom skal man blive hjemme. 

Tilmelding til skolebuskørsel er vedhæftet i nyhedsbrevet. Det er vigtigt at I melder tilbage hurtigst, så Gunner kan få lagt den bedste køreplan. 

Rengøringslisten for det nye skoleår er også vedhæftet. Den vil selvfølgelig også være at finde på skolen hjemmeside shfriskole.dk 

Den 27. august er der generalforsamling. Der startes med en “generalforsamling” i børnehaven allerede kl. 18. Her vil der bl.a være valg til forældreråd. Kl. 19.30 forstættes der med den formelle generalforsamling, se den vedhæftede indkaldelse. Jeg vil opfordre jer til at komme, det er vigtigt, for at vi i fællesskab kan få den bedst mulige børnehave og skole. 

Det er med beklagelse, at jeg skal fortælle, at Charlotte har søgt nye udfordringer. Hun har gennem mange år været en ildsjæl i vores børnehave. Vi vil gerne takke hende for samarbejdet, og ønske hende det bedste i fremtiden. Charlotte har sidste arbejdsdag fredag den 28. august. Vi arbejder på, at få besat Charlottes stilling så hurtig som muligt. 

Vi glæder os til at se jer mandag den 10/8 kl. 17 

Bjarne, Merethe, Claus, Helle og Gitte Sønderhå-Hørsted Friskole

Post Author: Stine