ugebrev 37 og 38

  • Efterår og regntøj
  • Høstmarked torsdag den 19. september kl.19
  • Frugt og grønt modtages gerne
  • Plastikflasker til most efterlyses
  • Ændrede mødetider 17/9-20/9
  • Boder koster 100 kr
  • Seddel vedr. hjælp til indsamling af gevinster
  • Studerende i uge 44-49
  • Reminder: Arbejdslørdag og indvielse af bålhytte den 28/9 kl.9-15
  • Rengøring

Efteråret har vist sig både på kalenderen og vejrmæssigt.
Vi har oplevet masser af regn til stor fornøjelse for nogle og stor frustration for andre.
Det er vigtigt, at alle har regntøj eller andet med, så man kan gå morgenturen og være ude i både i frikvartererne og SFO’en. Det kan også betyde, at der er vådt tøj på rummet, så tjek lige en ekstra gang. Vi opfordrer derfor også til ekstra skiftetøj og fodtøj, nok især for de yngste.

Det årlige høstmarked er torsdag den 19. september klokken 19 i gymnastiksalen. Der vil være mulighed for at købe mange gode hjemmelavede ting. Inviter gerne alle dem I kender
– se den vedhæftede invitation.
Til vores høstmarked modtager vi med stor TAK frugt og grønt til fremstilling af forskellige gode sager.
Det er af stor betydning, så intet for stort eller småt…..

Skulle I desuden have plastik-flasker/ beholdere til æblemost, modtages disse også gerne. Det er vigtigt, at de er af plastik, således at det kan fryses.

I dagene op til høstmarked får vi travlt i skolen. Vær opmærksom på de ændrede mødetider for eleverne følgende dage:

Høstmarkedsdage Tirsdag 17/9 Onsdag 18/9 Torsdag 19/9 Fredag 20/9
0-1 klasse 08,00-11,30 08,00-11,30 08,00-11,30 08,00-11,30
2-3 klasse 08,00-14,00 08,00-14,00 08,00-11,30 08,00-11,30
4-5 klasse 08,00-14,00 08,00-14,00 08,00-11,30
Svømning
08,00-11,30
6-7-8 klasse 08,00-14,00 08,00-14,00 08,00-11,30 08,00-11,30

   -alle møder 19.00 til høstmarkedet

Har du lyst til selv at have en bod, eller kender du en, der kunne have lyst, – så kontakt skolen snarest.
Vi vil rigtig gerne have forskellige boder. En bod koster 100 kr.

I forbindelse med høstmarked skulle alle skolens elever også have fået seddel med hjem angående gevinstindsamling.
Giv besked hvis den ikke er dukket op! Vi ser frem til at kunne præsentere både tombola og amerikansk lotteri, så derfor er gevinsterne I samler ind meget vigtige.

Vi havde i fredags besøg af Pernille Thinggaard. Hun er lærerstuderende på 3. år og har ønsket at afvikle sin praktik hos os. Vi glæder os til at byde hende velkommen i uge 44. Hun vil hovedsagligt være tilknyttet 2/3. kl. og 4/5. kl i de følgende 5 uger.

Afslutningsvis blot en reminder om kryds i kalenderen den 28/9 hvor vi har arbejdslørdag og slutter dagen med indvielsen af bålhytte.
Vi starter kl. 9 og slutter med indvielsen fra 13-15.
Rengøringsplanen for ugerne 37 og 38 ser under fanen praktisk info.
Hvis I skulle være forhindret i at gøre rent så kontakt Birgitte Husted på telefon nr. 30829948 eller Maria W Jensen og Nicoline Engholm på telefon nr: 51953508 så kan de måske hjælpe jer mod betaling
Mange hilsner Sønderhå-Hørsted Friskole/ Gitte

Post Author: Stine