FAQ

Her kan man finde vores svar på nogle af de spørgsmål der kan være omkring start hos os.

Institutionen åbner kl 6:15 kort herefter bliver der serveret morgenmad indtil kl. 7:30. Børnehaven har fælles samling ca kl 8:45 her samles vi og snakker om dagen, synger en sang og får evt en historie. Herefter vasker vi fingre og samles ved bordene til formiddagsmad

 

kl 9:00 spiser vi formiddagsmad og herefter går dagens aktivitet i gang.

 

kl 11:30 spiser vi middagsmad. Herefter er der leg og evt gang i nogle forskellige små aktiviteter sammen med en voksen.

På turdage for børnehaven. tager vi nogle gange formiddagsmad og/eller middagsmad med på tur og er hjemme mellem 12 og 12:45 alt efter hvor langt vi er kørt. 

 

kl 14:00 Spiser vi eftermiddagsmad 

kl 16:30(fredag kl 16:00) lukker vi.

Når dit barn starter i vuggestuen, gælder det om, at barnet vænner sig til alt det nye i sit eget tempo. Dette varer typisk 1-2 uger. Vi opfordrer til, at den ene af forældrene er med de første par dage og at første dag er et kortere besøg i formiddagstimerne. Efter et par dage vil barnet oftest være så trygt, at mor/far kan gå en tid for så at komme tilbage. Næste skridt vil være, at barnet er med til at spise frokost og endeligt prøver at sove i vuggestuen.

I vuggestuen tilbyder vi samtaler efter 3 mdr. og ellers er der samtaler efter behov.

 

I børnehaven laver vi den opstart i har det bedst med. I kender jeres barn. Men vi mener det vil være en fordel for barnet at være med i formiddagens aktiviteter, hvilket vil sige at det møder inden kl. 9. Du er velkommen til at deltage.

Hvis dit barn har en krammeklud eller bamse, kan det give tryghed at have den med i starten, hvor alt er nyt.

Vi hjælper jer selvfølgelig, med at sige farvel og du er altid velkommen til at ringe og høre, hvordan dit barn har det.

Giv eventuelt dit barn korte dage i starten. Det giver god ro til at vænne sig til det nye.

I børnehaven tilbyder vi forældresamtale efter tre måneder og derefter en gang om året eller efter behov.

I Vuggestuen er det os, der står for at give dit barn en nærende kost. Vi serverer formiddagsmad, middagsmad og eftermiddagsmad.

Modermælkserstatning medbringes hjemmefra samt rene sutteflasker, som stilles på barnets rum hver dag. 

 

Er dit barn allergisk overfor visse madvare vil vi gerne informeres om dette så vi kan tage vores forbehold.

 

I Børnehaven spiser vi madpakker to gange om dagen, kl. 9 og kl. 11.30 Børnene skal derfor medbringe en formiddagsmadpakke og en middagsmadpakke

Vi har som sådan ikke en kostpolitik i børnehaven, men vi opfordre til at følge de officielle kostråd, ved fx at sende groft brød, frugt/grønt, pålæg, ost, sundt fedt, med til alle måltider, som giver en god mæthed og sikre at barnet har energi til at deltage hele dagen.

Vi stiller barnevogn, dyne, sele og babyalarmer til rådighed. Barnet skal selv medbringe sovedyr og sut.

Vi vækker som udgangspunkt ikke børnene medmindre andet er aftalt med forældrene.

i Børnehaven har barnet mulighed for at sove i barnevogn eller ligge på en madras i børnehaven.

Når dit barn starter i Krudtuglen, bliver du en del af børnehavens og skolens fællesskab. Det betyder, at du altid er velkommen til at deltage i dagligdagen, ligesom det forventes, at du:

  • bidrager til god trivsel og åbne relationer i børnehaven ved blandt andet at tale konstruktivt om elever/børn og ansatte i hjemmet.
  • Deltager i mindst 1 ud af 2 arbejdsdage
  • Deltager i hovedrengøringen af skole og børnehave (sommerferie/lejrskoleugen)
  • Deltager i servering/borddækning ved sparekassens garantfest
  • Hjælper med afvikling af parkering ved Thytræf
  • Hjælper med gevinst indsamling til Høstmarked
  • Tager ansvar for jeres del af den almindelige rengøringen. Ca 4 gange om året
  • Deltager i fællesskabet ved møder og arrangementer
  • Praktisk tøj der passer til årstiden (se afsnit om tøj)
  • Sovebørn: sovedyr og evt. sut
  • Blebørn: Bleer
  • Lad legetøjet blive hjemme. Det kan ofte skabe splid mellem børnene og give anledning til stor sorg for barnet, hvis det bliver væk eller ødelagt.
  • madpakker(fra 9-11:30)
  • Lille rygsæk til et sæt skiftetøj, madpakken og vanddunk til vores turdage (en ble)
  • Praktisk tøj der passer til årstiden (se afsnit om Børnehavetøj)
  • Sovebørn: sovedyr og evt. sut
  • Blebørn: Bleer
  • Lad legetøjet blive hjemme. Det kan ofte skabe splid mellem børnene og give anledning til stor sorg for barnet, hvis det bliver væk eller ødelagt. Vi har legetøjsdag ca. 1 gang i mdr. hvor alle må have et stykke legetøj med, men det er på eget ansvar.

Det er vigtigt for dit barns hverdag at barnet har 

  • Tøj som barnet selv kan tage af og på ved toiletbesøg fx joggingtøj eller andet løstsiddende bukser
  • Tøj med god bevægelighed evt en størrelse for stort (særligt regntøj og termotøj)
  • Husk at påføre navn i alt tøj og fodtøj (brug f.eks. tekstiltusch eller navnelapper)

Det er vigtigt at børnene har ekstra tøj med enten i en kasse eller taske. Kassen skal indeholde mindst 2 sæt skifte tøj fra top til tå, så dit barn kan få tørt tøj på hvis uheldet skulle være ude. 

Når dit barn når børnehave alderen skal barnet have et todelt sæt undertøj på, fremfor bodystocking.

Medbring også gerne ekstra fodtøj der kan stå i garderoben.

Tjek dagligt

  • Er overtøj og fodtøj tørt og klar til næste dag
  • Er der vådt tøj fra dagen
  • Er der tøj nok i barnets rum?

 

Sommer

  • Undertøj
  • Strømper
  • T-shirt
  • Shorts
  • Lange bukser
  • Trøjer
  • Sko
  • Sandaler
  • Regntøj
  • Støvler
  • Indendørs sko (evt. sandaler)
  • Solhat/kasket
  • Solcreme på hjemmefra. Vi smøre igen til middag.

 

Forår og efterår

Husk at tjekke vejrudsigten, men efterår og forår kan være kold og våd, det er derfor rigtig godt med “lag på lag” princip, så man kan give et lag mere på eller tage et lag af. fx kan barnet have et sæt langærmet uldundertøj på udover undertøjet, dernæst et set joggingbukser og en langærmet trøje. Plus en varm trøje, dernæst termotøj og regntøj eller flyverdragt. Nogle børn kan også have brug for et sæt termotøj under flyverdragten.

  • Undertøj
  • Strømper
  • Varmt undertøj
  • Fleece-/termotøj
  • Lange bukser
  • Trøjer
  • Hue
  • Vanter
  • Regntøj
  • Støvler
  • Indendørs sko (evt. sandaler)
  • Sko

 

Vinter

Vintertiden kan være kold og våd, det er derfor rigtig godt med “lag på lag princip”, så man kan give et lag mere på eller tage et lag af. fx kan barnet have et sæt langærmet uldundertøj på ud over undertøjet, der næst et set joggingbukser og en langærmet trøje. En varm trøje, dernæst termotøj og regntøj eller flyverdragt. Nogle børn kan også have brug for et sæt termotøj under flyverdragten.

  • Undertøj
  • Strømper
  • Varmt undertøj
  • Fleece-/termotøj
  • Lange bukser
  • Trøjer
  • Hue
  • Vanter
  • Sokker
  • Flyverdragt
  • Regntøj
  • Vandtætte støvler
  • Indendørs sko (evt. sandaler)

Hvis dit barn holder en eller flere fridage, skal du give os besked.

Børnehaven har lukket for pasning i:

Efterårsferien (uge 42)
Mellem jul og nytår
De tre hverdage op til påske
Dagen efter Kr. Himmelfart
Grundlovsdag (5. juni)
Uge 29-30

 

I forbindelse med institutionens lukkedage, vil der være mulighed for fællespasning med kommunens øvrige private institutioner. Ved pasningsbehov kontaktes institutionens daglige leder senest 3 mdr. før behovet. Senest 1 mdr. før vil I få oplyst, hvilken institution barnet vil få pasning tilbudt i.

Når I eller vi fornemmer, at tiden er inde til at smide bleen, aftaler vi, hvordan vi skal gribe det an. Det er vigtigt, at vi siger, gør og forventer det samme.

Vi vil gerne fejre dit barns fødselsdag. 

Fødselsdag i vuggestuen:

Ved fejring af fødselsdag i vuggestuen, afholdes fødselsdagen primært til formiddagsmaden.
Man har mulighed for at medbringe en snack til fejringen for eksempel en figenstang osthaps eller andet. Er du i tvivl kontakt personalet.

 

Fødselsdag i Børnehaven:

Ved fejring af fødselsdag i børnehaven, afholdes fødselsdagen primært til formiddagsmaden.
Man har mulighed for at medbringe mad til fejringen for eksempel :

kage, boller eller andet hjemmebag. Slik, figenstænger, frugt, rosiner eller hvad man ellers har lyst til at tage med. Der kan også medbringes en ret, der udgør det for middagsmaden fx. pølsehorn eller noget andet.

Vi har ofte også mulighed for at tage bussen og køre hjem til fødselsdag, hvis man har lyst til dette.

Alt dette aftales med personalet

sasasasdsd.

Det kan til tider være svært at vurdere for både forældre og personale hvornår barnet er for syg til at komme afsted. Det gælder dog for både vuggestue og børnehave at barnet ikke må have mere end 38 C. Der ud over skal barnets almene tilstand være i orden, og barnet skal kunne følge den almindelige hverdag og de aktiviteter vi har gang i.

Ved sygdom bedes i melde barnet sygt via Parent.

Medicin mod kronisk sygdom så som inhalator giver vi gerne, men penicillin, øjendråber og smertestillende gives i hjemmet.

 

Ring først til os i Krudtuglen så vil vi gerne vise børnehaven/vuggestuen frem og du kan få de nødvendige papir. Indskrivningspapirende skal vi have senest en måned før opstart. ligesom at du ofte skal have meldt dit barn ud af anden institution en måned før udskrivning.

Dit barn kan starte i vuggestuen, når det er mellem 0-2 og i børnehaven, når det er mellem 3 og 6 år.

Børn på venteliste optages efter først til mølle princippet.

Søskende til allerede optagne børnehave- og friskolebørn har fortrinsret til ledige pladser i børnehaven.

Har du allerede skrevet dit barn op til en plads i børnehaven eller tænker at det er her barnet skal gå. Kan i så længe der er plads, bruge vores vuggestue som gæsteplads 

Ring først til Krudtuglen og fortæl om jeres ønske. Ring derefter til dagplejekontoret og lav en aftale med dem.

Gør man brug af en privat dagplejer kan man også lave en aftale med Krudtuglen om Gæsteplads. 

Her vil prisen pr. dag være 350 kr og pr. uge 667 kr.

Du betaler for børnehavepladsen den 5. i hver måned (undtagen juli).

Hvis der ikke er betalt, sender vi en rykker efter den 15. sender. Den skal betales i løbet af 7 dage.

Er der stadig ikke betalt til børnehaven, bliver barnet automatisk udmeldt.

I sådanne tilfælde får forældrene skriftlig besked den 25. i måneden.

Barnet er udmeldt fra den 1. måneden efter.

Hvis du vil melde dit barn ud af børnehaven, skal Krudtuglen have en skriftlig udmelding senest 1 måned før udmeldelsesdatoen.

se under fanen Praktisk info og priser.

Parent er vores kommunikationskanal. Det er her vi lægger billeder op og skriver beskeder til forældre, efterspørger pasning i ferier og andet.

Her kan i opdatere barnets stamoplysninger hvis i fx skifter arbejdsplads, adresse eller ligene.

Det er også her i notere hvis jeres barn er syg eller holder fri.

Det er muligt for bedsteforældre at få adgang til Parent således de blot kan se billeder og ikke har adgang til stamoplysninger.

Ræven